Foreningens historie: |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den. 20. februar 1894
mødtes 13 herrer i etablissementet Amager Tivoli i Sundby for at
drøfte dannelsen af en Fjerkræavlerforening for Amager. Herrene
refererede til sig selv som Hønse- og Duevenner, og kunne i det første
referat fastslå, at oprettelsen af foreningen blev enstemmigt vedtaget.
Hvorvidt denne afstemning først blev afholdt efter at klokken havde
passeret midnat, melder historien ikke noget om, men i de efterfølgende
henvisninger til stiftelsesdagen er det altid den, 21 februar 1894.
Blandt de 13 herrer var
en fabriksbestyrer, en betjent, en entreprenør, to sognerådsmedlemmer,
en købmand, en detailhandler, en restauratør og en jordbruger og alle
fra Sundby. Der er således, når medlemslisten i de følgende år
gennemses, tale om et varieret udbud af professioner. Fælles for dem er
vel, at de alle hører til den bedre stillede del af befolkningen. De er
ikke egentlig opdrættere af profession, men klart af interesse.
Et af de
første spørgsmål, bestyrelsen behandlede, var, hvorledes man bedst
reklamerede for tilgang af nye medlemmer. Et spørgsmål, som man op
gennem tiden har fundet aldeles relevant på mange bestyrelsesmøder.
Næste punkt på dagsordenen var afholdelsen af en udstilling. Også et
punkt som har været fast, for bestyrelsen efterfølgende. For at give
et lille indtryk af hvordan bestyrelsen var og hvilke sager man skulle
tage stilling til på den tid, kan følgende lille uddrag fra
bestyrelsesmødet den 2. november 1894 være en ganske morsom
læsning. Der var på dette møde ikke andre punkter på dagsordenen, og emnet har formentlig givet en livlig debat. Men bestyrelsen havde modet til at afvise en eksklusion af medlemmet. Et dødsfald: " En Plymouth Rocks
Høne tilhørende Hr. Duehandler Joh.Jensen af Ejerens Bud en lille
Dreng var afhentet, men ved at anbringe den i en Kasse ude paa gaden,
var den bleven dræbt ved Uheld" For en ung forening er 1 års-dagen for foreningens stiftelse en stor begivenhed, og Amagerlands Fjerkræavlerforening forstod da også at fejre dagen med maner. De følgende år blev altid fejret med en god middag og taler og fra festen i 1896 berettes følgende i forhandlingsprotokollen: "
Foreningens stiftelsesdag feiredes den 22. Februar Kl. 8 Aften i
Lokalet, Amager Tivoli, hvor ca. 50 Medlemmer havde givet Møde og
deltog i Festen. Ingen tvivl dyrevennerne havde vist haft en ret så munter aften. De første år: De
første år i Amagerlands Fjerkræavlerforening er præget af en stadig
bekymring om medlemstallet. Efter den første entusiasme har lagt sig
bliver referencerne til den ringe tilslutning til møderne stadig
hyppigere. Dette gælder både møder, generalforsamlinger og
udstillinger. Udstillingen i 1898 bliver således aflyst og
sommergeneralforsamlingen måtte udskydes på grund af for ringe
fremmøde. På efterårsgeneralforsamlingen i 1898 vedtages det, at "
udensogns " kunne blive medlemmer af foreningen, dog uden
stemmeret. Foreningens økonomi er også betrængt, og i 1900 omtales en
lock out, som årsag til den ringe købelyst. Man forsøger at ansøge
om forskellige tilskud fra staten, men får afslag. Ansøgningen blev dog ikke nægtet, og en udstilling kunne holdes i Sct.Pauli. Udstillingsvirksomheden var i de første år af største vigtighed for foreningens medlemmer, det er det som er foreningens vigtigste formål, syntes det. Forhandlingsprotokollernes referater er fyldt med en jævn rytme af møder, som har den årlige udstilling som største punkt på dagsordenen. 1898 har vist også været det eneste år, hvor udstillingen ikke er blevet til noget. Alle de andre år har man afholdt en årlig udstilling om sommeren. Det er først i 1919, at det vedtages at holde en udstilling om vinteren, og man kalder det for et kåringsskue. Årene under Formand Hyllested: J. Hyllested var formand i næsten 25 år, fra ca. 1916 til 1938. Perioden er kendetegnet ved en stabilisering af foreningen. Man får sit logo tegnet i 1925. Man udstiller mange forskellige steder og samarbejder bl.a. med Rhode Islands Reds klubben. Man starter filmoptagelse om klubben, og landbrugsminister Madsen-Mygdal bliver Præsident for foreningen. Man får nyt medlemsblad: Høns og Æg, sammen med andre omegnsforeninger. Der indledes også forhandlinger med Danmarks Fjerkræavlerforening under Københavns Bykreds om betingelser for indtræden i denne forening. Man forbeholder sig dog ret til at bibeholde sit eget navn. Begrundelsen for indmeldsen er økonomi. Det er svært for en lille forening at afholde skuer uden underskud. Der foregår langvarige forhandlinger med Bykredsen, og endelig i september 1936 bliver foreningen indmeldt. Men der er også tegn på uro i foreningen i disse år. Medlemstallet er stadig dalende og er i 1933 nede på 41 medlemmer. Foreningens avlscentre må nedlægges som nævnt i afsnittet " Avlscentre og Ægsalgskreds", og foreningen plages også af indre uro. Et bestyrelsesmedlem, Hr. Svane, udgår i 1936 af bestyrelsen på af skænderier med udstillingsdommere. " Hr. Svanes kritik foregår på udstillingspladsen", konstaterer forhandlingsprotokollen, hvorfor formanden foreholdt Hr. Svane " det Urigtige" i dette. I 1933 udtrådte næstformand Nielsen af foreningen, idet Travselskabets Ærespræmie nr.1 blev frataget ham, idet hans hane ikke var af eget tillæg, men indkøbt. På sommerudstillingen i 1936 blev bestyrelsen anklaget for at løbe med alle præmierne, og at det er en grund til at mange ikke har lyst til at udstille sine dyr. Avlscentre og æg salgskreds: Forhandlingsprotokoller fra perioden 1906 til 1919 er på en eller anden måde gået tabt. Men fra 1919 kan man igen følge bestyrelsens arbejde i Amagerlands Fjerkræavlerforening. På et af de første møder i 1919 omtales for første gang et avlscenter. Det fremgår blot, at et avlscenter forefindes, men ikke andre oplysninger. Først i 1921 kommer yderligere information om avlscentret. Det oplyses, at det består af 2 haner og 21 høns, og at det har givet anledning til diskussion på generalforsamlingen. Senere samme år, på efterårsgeneralforsamlingen, diskuteres avlscentret igen. Hr. Lilholm havde haft centret i flere år, men ønskede at forestå det, og det overgik til Hr. Andersen på Rhodosvej. Avlscentret består nu af 219 sorte Minorkahøns, som går under gode pladsforhold. Det besluttes i 1922 at indkøbe en sort Minorkahane til avlscentret. Hanen skal købes fra Lærer Lysholm, " Fremavlscentret" i Munkdrup pr. Randers, for 50 kr. Men desværre måtte hanen senere sendes retur, da den ikke levede op til forventningerne om et 1. klasses dyr. I 1922 vedtages at oprette et avlscenter for Wyandotter hos Skræddermester Damsgaard, og der blev nedsat et udvalg, som skulle tage kontakt til Dansk Andelsægeksport for oprettelse af en Ægsalgskreds. Ægsalgskredsen blev startet i september samme år med Hr. Lilholm som formand. Med hensyn til avlscentret for Minorkahøns flyttes det endnu engang, nu til Gartner Andersen på Tingvej. Men allerede i maj 1923 er der problemer med avlscentert. Det oplyses på generalforsamlingen, at Hr. Olsen har indkøbt en syg høne fra avlscentret, og det foreslås nedlagt, da det er til stor udgift for foreningen. Man giver det en chance til næste år, da man lige har skiftet avlscenterleder. Men i 1924 står der at læse: "vedtaget at nedlægge Avlscentret og sælge dyrene." Det gjaldt både Minorka og Wyandotter. 20´erne og 30´erne er således fyldt af stabilitet og uro- og så kom krigen. Krigen: Krigen omtales ikke direkte i forhandlingsprotokollerne, men der tales om forhold, som må tilskrives virkninger af krigen. Blandt andet måtte man reducere bestanden betydeligt på grund af fodermangel. Udstillingerne giver stadig underskud på grund af de dyre præmiepriser, og man beslutter til sidst at lave præmier i bronze i stedet for sølv, som foruden at være dyrt også bliver sværere og sværere at få fat i. Transporten til udstillingsstedet er dyr og må planlægges nøje. Dommerne må gå til fods for rutebildriften er plaget af indskrænkninger. Der nævnes også papirmangel, som gør at præmierbeviser bliver svære at få trykt. I 1943 bliver en præmiefest meget kort, da tiderne ikke egner sig til fest, og i 1944 skriver referenten om urolige tider. Men Amagerlands Fjerkræavlere har altid forstået at more sig, således underholder en stepdanserinde ved en præmiefest, og i 1942 afholdes et stort bankospil med efterfølgende dans til fordel for en jubilæumsfond til foreningens 50 års jubilæum. Men ak, der kommer ingen penge i kassen, tværtimod, for politiet kommer og optager rapport, da man mener foreningen har uddelt for mange billetter. Sagen går til byretten og hele bestyrelsen tilsiges og forklarer proceduren for sådanne fester. Men dommeren stod fast, der var uddelt for mange billetter, og man fik en bøde på 300 kr. Formanden nægtede dog at modtage bøden, og foreningen henvendte sig til en advokat. Resultatet af den nye retsag omtales ikke direkte, men det står nævnt at foreningen havde måttet betale en bøde på 300 kr., så heller ikke anden retsag ændrede dommerens beslutning. Jubilæumsudstillingen i 1944 blev dog til noget, og man havde den til dato største og flotteste udstilling på Amager Travbane. Dengang blev udstillingerne afviklet udendørs, og man var derfor meget afhængige af vejret, som da også drillede til jubilæet. Men alt gik godt og mange talere udbragte leve for foreningen ved dommerfrokosten. Ved jubilæumsfesten og præmieoverrækkelsen, som afholdes senere på året udnævnes et mangeårigt medlem af foreningen, Hr. Hyllested, til æresmedlem. Hyllested omtales nu som hønseriejer. Efterkrigsårene: I årene efter krigen er forhandlingsprotokollen domineret af stor bekymring over medlemstallet, som er stadig dalende. Under krigen blev der givet tilskud til foder for medlemmer af en fjerkræavlerforening, og medlemstallet var derfor højt. Men da foderet blev frigivet har mange medlemmer meldt sig ud. Der er derfor heller ikke den store succes med studiekredsaftenerne i Geislersgade, og der er ringe tilslutning til fester og skovture. Men udstillingerne går som altid godt. I 1946 er man lidt enige med Bykredsen om deres måde at gribe en udstilling an på. Der har tilsyneladende været meddelt i bladet, at der intet kåringsskue blev, men så blev der alligevel afholdt et på travbanen. Således at komme bagefter og sige at det alligevel blev til noget skabte megen utilfredshed, men var ikke noget ukendt. De herrer fra Bykredsen ville vel også bare have Amagerlands medlemmer til at gøre alt arbejdet. Men de kunne have godt af at smide jakken og bestille noget, mente man. Om herrerne virkelig fik smidt jakken melder historien ikke noget om, men Amagerland deltog i hvert fald i skuet og var rigt repræsenteret. Men 1947 er man igen utilfredse med Bykredsen, da det er kommet bestyrelsen for øre, at Bykredsen har til agt at overtage deres udstilling i Zoologisk Have. Man sender en protestskrivelse til Bykredsen, men er bestemt ikke glade for svaret. Man enedes om at afvente Bykredsens generalforsamling, men forhandlingsprotokollen giver ikke yderligere oplysninger om sagen. Men
en anden sag i efterkrigsårene giver anledning til megen debat i
foreningen. På kåringsskuet i Husum Møllekro i 1947 skete en
beklagelig affære, idet ringene fra formandens dyr var blevet fjernet
og ikke dukkede op igen. Da dyrene var blevet tilkendt ærespræmie
vakte det stort postyr. Formanden anklager på generalforsamlingen et
medlem som hovedmand, men han tager til genmæle og støttes ivrigt af
et medlem, som siger, at han ved hvem der har fjernet ringene, men at
han først vil udtale sig på Bykredsens generalforsamling. Efter en
hidsig diskussion forkastes beretningen, og bestyrelsen stillede sine
mandater til rådighed. Formanden blev dog bedt om at genopstille
tillige med kassereren og begge modtog valget. Formanden må på det
næste bestyrelsesmøde afgive en skriftlig erklæring om, at de af ham
udstillede dyr på Husum Møllekro var af eget opdræt og 1- årige. Lidt mere opmuntrende i disse år er et besøg hos foreningens mangeårige formand hønseriejer Hyllested, hvor foreningen har en dejlig dag. Sådanne udflugter styrker sammenholdet i foreningen, og i 1950 omtales Amagerland som noget særligt på et møde med Bykredsen. Der er på dette tidspunkt 700 medlemmer på Amager i Bykredsen, og Amagerlands bestyrelse bemyndiges til at afholde møder for et beløb af 80 kr. for at aflaste Bykredsen. I øvrigt oprettes et særligt udvalg i 1947-ungdyrsudvalget. Udvalget har dog en kort levetid, da det nedlægges igen i 1950. Urolige År: 50´erne synes at være temmelige urolige år for Amagerlands Fjerkræavlerforening. Der er i denne periode 4 forskellige formænd, lige så mange som i hele foreningens historie. De mange formandsskift skyldes forskellige former for stridigheder i bestyrelsen og foreningen som helhed. Men
foreningen kører trods disse kontroverser videre som hidtil. Den
årlige sommerudstilling på Amager Travbane, kåringsskuet i Ølandshus
og udstillinger andre steder, samt præmiefester afholdes som
traditionen skriver. Man kan da også finde ud af at fejre både 60 og
65 års jubilæet, det sidste med maner på Kastruplund med 4 retter for
18 kr. pr. kuvert. Økonomien er svingende afhængig af vejrgudernes
humør ved sommerudstillingerne. Et år blev økonomien reddet trods
silende regn ved at flytte tombolaerne op blandt travbanens publikum og
hen ved udgangen, som så rigtigt kunne friste de spillelystne. Et
nyt tiltag i denne periode er propagandaudstillinger på Tårnby Skole,
som var en succes. "
Meningen var jo at afholde hele arrangementet udendørs, og film og
foredrag i gymnastiksalen, men på grund af det ustadige vejr i dagene
op til den 20., og da man samtidig kunne få gymnastiksalen meget smukt
pyntet - der havde været afslutning på skolen dagen forud - rykkede
man hele udstillingen indenfor dørene, hvad der gav den et meget smukt
præg. Udenfor vajede 2 store flag for enderne af en 3 meter lang
plakat, der meddelte at her var propagandaudstilling af høns. Det
stærkt omdiskuterede spørgsmål angående placeringen af sølvtøjet
løste sig selv, da der for enden af salen var en scene med et
dekorativt bagtæppe. Man hentede resolut nogle medlemmers bedste
sølvpræmier og anbragte det på scenegulvet udenfor rækkevidde. Det
blev et meget smukt syn at se på. Op langs siderne af salen var anbragt
ikke mindre end 20 forskellige racer dyr, både store og små. Endvidere
var der 4 par duer. Over det hele skråt ud fra ribberne vajede 20
Dannebrogsflag. Om eftermiddagen holdt konsulent Niels Harboe et stort
men interessant foredrag og viste derefter en farve- og tonefilm om
æggets vandring gennem rugemaskine til slagtefærdig kylling. De
medlemmer, der ikke var til stede, snød sig selv for en meget
interessant time. En kedelig ting var der ved hele sagen, det var
pludselig blevet næsten alt for godt vejr, så det var svært at få
folk indenfor, så besøget blev ikke så godt som ventet. Beskæmmende
var det også, at så godt som alle medlemmerne brillerede ved deres
fravær. Til foredraget var der 3 medlemmer foruden bestyrelsen. Resten
var interesserede, som havde lyst til at se, hvad der foregik. Vi havde
da også den glæde at vort arrangement blev omtalt i det grønne blad
som eksempel til efterfølgelse ud over landet, når det gjalt om at
skabe interesse for fjerkræarbejdet. Nye tider: Opgangstiderne i 60´erne afspejlede sig også i Amagerlands Fjerkræavlerforening, idet medlemstallet steg støt og roligt og det samme gjorde kassebeholdningen. I 1960 har foreningen 67 medlemmer og i 1968 er tallet oppe på 112. Kassebeholdningen var tilsvarende i 1960 på 860 kr. og var steget til 2.023,39 kr. i 1963. Man talte i 1968 om at Amagerland skulle være en selvstædig forening, og at det derfor var vigtigt med en stor kassebeholdning. Amagerland blev dog i moderforeningen, idet forslaget blev forkastet på generalforsamlingen i -69. I 1963 blev der ikke nogen sommerudstilling på grund af fjerkræpest. Der var over 200 tilfælde, og der blev slået 325 besætninger ned og udbetalt 7 mill. i erstatning på landsbasis. Man afholdt dog en udstilling med duer og fasaner, som imidlertid druknede i regn. Der
havde været en del snak om en deling af Danmarks Fjerkræavler
forening, således at erhvers- og racefjerkræavlerne blev selvstændige
foreninger. I Amagerland var man også utilfredse med medlemsbladet fra
hovedforeningen, og her gik kritikken også på erhversfolkenes dominans
over raceavlerne med hensyn til bladets indhold. I 1971 kan Togo Nielsen oplyse, at en deling af Danmarks Fjerkræavler Forening er nært forestående. Der havde været en del strid om navnet, men det så ud til at raceavlerne ville beholde navnet Danmarks Fjerkræavler Forening. 25 kredse havde stemt om delingen, og 21 havde stemt for, 3 imod og 1 blank. O. Agerlin Nielsen oplyser på bestyrelsesmødet den, 15. juni 1971, at en deling er sket. Endnu engang rammes fjerkræavlerne af pest og udstillingsvirksomheden ligger stille et par år, men i 1974 kan der igen åbnes for sommerudstilling på travbanen, og man kan dette år fejre 80 års jubilæum og samtidig fejre, at man nu har afholdt 50 udstillinger på Amager Travbane. Traditionen brydes dog allerede i 1976, idet travbanen lukker og Amagerland må finde andre udstillingssteder. Det bliver til en indendørs udstilling i Amagerhallen, og for at kunne trække rigtig mange besøgende til indledes et samarbejde med andre beslægtede foreninger, som Duevennen, Stuekulturforeningerne og Kaninavlerne. Man vedtager at kalde det en Hobbydyrsudstilling, og hermed er en ny tradition begyndt. Henry Schang taler på generalforsamlingen i -78 om de nye tider, og hvor vigtigt det er at følge med. Og nye tiltag skorter det ikke på i de kommende år. Man taler -78 om at "købe" en PRmand til årets hobbydyrsudstilling. Der afholdes propaganda-udstillinger i Nøragersminde Centret, og Amagerland deltager med en stand i Kongelunden hos Kaninavlerne. Der indkøbes en rugemaskine, som kan benyttes af medlemmerne. Sandelig om der ikke også kommer en kvinde i bestyrelsen. Den første hønsegårdsvandring finder sted i 1983. Man har også lavet propaganda-udstillinger i Amager Centret. Flere af disse nye traditioner lever stadig. I 1981 præciserer foreningen efter en forespørgsel fra kommunen, at Amagerlands Fjerkræavlerforening er hjemmehørende i Tårnby Kommune. Som noget højst positivt i disse år viser vejret sig fra sin bedste side ved alle sommerudstillingerne, så optimistiske toner er også at spore i forhandlingsprotokollen i denne periode. Fortsættelse følger.................
Formænd gennem tiderne:
|